Reglesæt

§1 Stiftere

§2 Foreningens navn

§3 Hjemsted

§4 Formål

§5 Generalforsamling

§6 Ekstraordinær generalforsamling

§7 Opløsning

§8 Foreningens daglige ledelse

§9 Medlemmer

§10 Køredage

§11 Baner

§12 Klassificering.

§13 Generelt

§14 Stop

§15 Kritisk stop

§16 Antal løb pr. gang

§17 Start

§18 Løbsafslutning

§19 Chikaner

§20 Dommer

§21 Ordensforskrifter

§1 Stiftere

Erik Rønholt-Ronnie Fabricius-Verner Sørensen-Jens Myretue-Poul Rønholt-Claus Dahl-Lars Olsen-Allan Bruun-Teddy Sørensen

Stiftelsesdato. 28.02.1998.

§2 Foreningens navn

Foreningens navn er efter Ronnies udmærkede forslag blevet til: Mandehørmerne.

§3 Hjemsted Nordjylland (Aalborg)

§4 Formål Slot-car racing (skala 1:32)

§5 Generalforsamling

Stk. 1 Bestyrelsen Bestyrelsen består p.t. af 4 medlemmer: Formanden Næstformanden Kassereren Menigt medlem

Stk.2 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Stk.3 Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af januar og indkaldes med mindst tre ugers varsel med angivelse af dagsorden ved brev, e-mail  til medlemmerne.

Stk. 4 Møde og stemmeberettigede på generalforsamlingen er kun medlemmer

Stk. 5 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter: Valg af dirigent Formandens beretning Regnskabsaflæggelse Behandling af indkomne forslag Fastsættelse af kontingent Godkendelse af budget Valg af formand Valg af næstformand Valg af kasserer Valg af baneudvalg Valg af festudvalg Valg af næste års baner Valg af bestyrelse (indtil videre os alle sammen)

§6 Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1 Ekstra ordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter begrundet anmodning herom. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes inden for 1 måned efter, at anmodningen er fremkommet.

Stk. 2 Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er mindst 3 uger.

§7 Opløsning

Stk.1 Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 3/4 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger.

Stk. 2 Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver efter den opløsende generalforsamlings nærmere bestemmelser.

Stk. 3 Medlemmer der ønsker at udtræde af foreningen kan ikke kræve at få deres andel med. Den tilfalder klubben. Klubbens midler kan kun fordeles ved en opløsning.

§8 Foreningens daglige ledelse

Stk.1. Foreningens daglige ledelse udføres af bestyrelsen.

Stk.2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

Stk.3. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til at varetagelse af afgrænsede opgaver.

Stk.4. Formanden og i hans fravær næstformanden, indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker pr. telefon eller e-mail.

Stk.5. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer er til stede.

Stk.6 Bestyrelsen kan ikke beslutte noget der ikke er i overensstemmelse med klubbens skrevne som uskrevne regler.

§9 Medlemmer

Stk. 1 Medlemskontingent er erstattes af et deltagergebyr på kr. 60 pr. deltagende gang, heraf går 10 kr til værten til at dække strøm og varme.

Stk. 2 Medlemmer har ret til at tage gæster med.

Stk. 3 Gæster kan deltage op til 3 gange. 1. gang er gratis. 2. og 3. gang betales 40 kr. pr. gang til kassereren. Herefter skal man meldes ind i klubben.

Stk. 4 Fuldt medlemskab opnås efter ½ års aktiv deltagelse. Medlemmer med fuldt medlemskab er de eneste der har stemmeret.

§10 Køredage

Stk. 1 Der skal køres ca. hver 6. uge.

Stk. 2 Køredage fastsættes ved en generalforsamling

§11 Baner

Stk. 1 Årets baner vælges ved en generalforsamling (til sommeren 2003 prøves der på at lave en fast bane ved Erik, ellers ved avslutning af sæsonen )

Stk. 2 Banerne, der skal bruges i mesterskabssammenhæng, skal være udfærdiget således at alle baner er lige lange.

§12 Klassificering

Stk. 1 Der køres med tre klasser: Le-Mans klasse (Optimeret klasse uden magnet) Ninco klasse (GT3-Gt og Leman biler). Dvs. punkter der berører en eller anden form for optimering gælder ikke for Ninco klassen eller 917 Spyder Klassen.

Stk. 2 Det er kun tilladt at deltage med skalamodeller der er tro mod deres 1:1 ophav dvs. misfostre, fantasi-biler eller på anden måde tvivlsomme efterligninger er ikke tilladte. Dette gælder selvom gængse mærker kunne finde på at introducere disse i deres program.

Stk. 3 Modificering er kun tilladt i den frie modificerede klasse. Modificering er ikke tilladt i de andre klasser men motor må gerne limes fast.

Stk. 4 Hvis en modificering er så omsiggribende, at den berører vognens ydre udseende, så kan dette kun tillades, hvis en sådan vogn findes i virkeligheden. Dvs. man må ikke skære i skærme, motorhjælme etc. for derved at få plads til eks. større motorer, hjul eller magneter eller for at spare plads/vægt. Hvis man skærer i vognen så skal det udføres "pænt".

Stk. 5 Dæk skal være sorte.

Stk. 6 I alle klasser køres der uden magnet.

Stk. 7 I hver vogn skal der forefindes mindst en kørerfigur. Dette gælder for alle klasser.

Stk. 8 Hvis man skifter hjul på vognen, så skal disse være i harmoni med vognens øvrige udseende, eks. det er ikke tilladt at montere F1-slicks eller traktorhjul på sin vogn.

Stk. 9 Hjul der monteres må ikke stikke længere ud end 1mm fra skærmkanten med mindre vognen er født sådan.

Stk. 10 I bunden af bilen er "alt" tilladt så længe at det ikke er synligt når bilen står fladt på en skinne. Dvs. det er i optimeret klasse tilladt at skære store plast partier væk for derved at spare vægt.

Stk. 11 En bil skal have alle ydre dele monteret inden et løb, dog tillades det at der mangler spejle og antenner, idet det ellers næsten ville være umuligt at stille op med en lovlig bil efter et par måneder.

Stk. 12 Hvis en del ryster af under kørslen, så kan dommeren, hvis han vurdere, at dette giver en konkurrencemæssig fordel, diskvalificere vognen.

Stk. 13 Det er tilladt et male vognene, men der gives dog ingen point for kunstnerisk indtryk.

Stk. 14 I Ninco klassen er det tilladt at montere slicks på vognen, under forudsætning at det er i overensstemmelse med dens øverig udsende.

Stk. 15

Stk. 16 GT klassen i MH regi, under optimerede vogne, er ikke en fast entydig klasse men dækker nogenlunde følgende type : Le Mans vogne, GTS, GT og ELMS. Det er således ikke tilladt at stille op med eks. en Go-cart fra Ninco. Generel regel er at de biler som er med i klassen kunne tænkes at køre i samme løb i virkeligheden. ¨

Stk. 17 Forhjulene på alle modeller skal berøre banen og trille med rundt når bilen kører. Tripod-biler er ikke tilladt.

Stk. 18 Det er ikke tilladt at slibe forhjul eller baghjul synligt koniske. Med synligt menes ved evt. visuel inspektion af bilen.

Stk. 19 Kemisk blødgøring af dækkene er ikke tilladt. Dog er det tilladt at rense dækkene kemisk, men denne proces må ikke efterlade dækkene "klæbrige"

 

Stk. 20 Hvis en bestemt model eller uforholdsvis dyrt tuningssæt viser sig at være konkurrence forvridende så kan det besluttes med 3/4 flertal af de fremmødte kørerer at udelukke denne vogn/sæt.

Stk. 21 Kunstig forvarmning af dæk er ikke tilladt.

Stk. 22 I Ninco klassen må der kun køres med GT-GT3 og Leman biler efter 1970

Stk. 23 I Le-Mans klassen kan kun deltage "moderne" typer af vogne, som har deltaget i det klassiske Le-Mans løb. Ellers må alle mærker deltage og optimering er tilladt, jvf. ovennævnte regler.

Stk. 24 For at kunne deltage med en bil i alle klasser, så skal denne tilmeldes, inden start, dvs. inden første løb afholdes. Dvs. det er ikke tilladt at skifte bil når man skifter bane, med mindre at den tilmeldte bil har været udsat for havari (Læs: ingen taktiske sammenbrud accepteres!) Man kan hvis man ønsker det tilmelde en reservebil til start. Hvis man ikke tilmelder en sådan, og man kommer ud for havari, så bliver man DQ'et i de resterende løb.

Stk. 25 Når dommeren bekendtgør at der køres, så har alle 4 kørerer 2 minutter til at indfinde sig på startlinien. Hvis man ikke er ved start når der er gået 2 min. så vil regelen være at man bliver DQ' et. Særlige omstændigheder kan komme på tale. Dette er helt op til dommeren at vurdere.

 

§13 Generelt

Stk. 1 Private standard gashåndtag kan anvendes, herunder Parmahåndtag med bremser. Elektroniske håndtag kan ikke tillades.

Stk. 2 Et mesterskab består af en række Grand Prix'er der hver især består af en række heats, (runder eller løb eller hvad nu man kalder dem).

Stk. 3 Hver kører deltager i 4 løb, som samlet udgør et GP, således at hver kører prøver at køre på alle 4 baner.

Stk. 4 I GP sammenhæng gives der point efter Formel 1 reglerne, dvs.: 1. plads giver 10 point 2. plads giver 6 point 3. plads giver 4 point 4. plads giver 3 point 5. plads giver 2 point 6. plads giver 1 point 7 plads og herover giver 0 point

Stk. 5 Pointgivning under de enkelte heat/løb er: 1. plads giver: 4 point 2. plads giver: 3 point 3. plads giver: 2 point 4. plads giver: 1 point Diskvalificering: 0 point (Herunder 6 stop)

Stk. 6 Mesterskabet vindes af den kører der igennem af året har samlet flest GP-point sammen. Der kåres en mester i begge klasser.

Stk. 7 Det er kun 70% af de kørte løb der tælles med, dvs. de 70% bedste resultater tæller. Denne regel er for at forhindre at en kører der en enkelt gang eller to ikke kan deltage helt falder bagud.

Stk. 8 For at tælle i GP sammenhæng (Klubmesterskab) så skal der som min. være 5 kørerer tilstede.

Stk. 9 Ved pointlighed tæller antallet af første pladser. Hvis disse også er lige så tæller antallet af anden og tredje pladser. Hvis der stadig er pointlighed så er de involverede kørerer a-point og får point efter placeringen. Der springes dog over næste placering pointmæssigt, eks, hvis der er 2 der deler en anden plads så tildeles de hver 6 GP-point og ingen tredjeplads med 4 point.

§14 Stop

Stk. 1 Der fastsættes et max. antal et stop pr. runde (løb). Et stop tildeles når bilen er kørt af sporet, ved tyvstart eller under andre omstændigheder hvor dommeren mener at et stop vil være på sin plads (inden for reglerne ).

Stk. 2 Når man tildeles det 6 stop, så udgår man af runden og tildeles 0 point.

Stk. 3 Når bilen er kørt af banen eller stationært vil være til hindring for andre biler, melder køreren ufortrødent "stop".

Stk. 4 Ved "stop" afbryder kørerne selv strømforsyningen til banen. Efter 3sek. genetableres strøm m.h.p. afprøvning.

Stk. 5 Biler der er kørt af banen tildeles et stop, dvs. 5 sek. straf.

Stk. 6 Kørt af banen er kun biler, hvor styrepalen er hoppet op af rillen eller som ikke kan køre ved egen hjælp, forudsat at vinklen til køreretningen overstiger 45 grader. Stk. 7 Det er tilladt at afprøve om der er strøm på vognen. Vognen må ikke røre sig nævneværdigt (højst 1 vognlængde). Hvis man bevæger sig mere end en vognlængde frem så kan dommeren dømme bilen rykket tilbage. I grove gentagne tilfælde idømmes et stop.

Stk. 8 Det ikke tilladt at afprøve bilen når startproceduren er gået i gang. Hvis bilen rører på sig under startproceduren så tildeles et stop.

Stk. 9 Kørere der tvivler på om deres bil vil kunne starte pga. sving, bro eller banens beskaffenhed. kan forlange at blive sat tilbage (max 1 skinne)

Stk. 10 Dommeren sætter i gang efter et stop ved at spørge om alle er klar, hvorefter startanlægget sætter i gang. Efter 5 sek. går starten (ved grønt lys)

Stk. 11 Racerkørere der pga. manglende strøm eller banens beskaffenhed ikke er istand til at starte/fortsætte kan melde "stop", men tildeles ikke et stop. Deres ulempe består i den afstand deres konkurrenter i mellemtiden har tilbagelagt. Hvis bilen viser sig at være kørt af banen tildeles et stop.

Stk. 12 Kørere der tildeles et stop afventer race-urets nedtælling før der fortsættes.

Stk. 13 Hvis man tilbageholdes af en anden kørers bil der holder i vejen, så råbes der stop og strømmen afbrydes. I dette tilfælde tildeles der ikke en straf.

§15 Kritisk stop

Stk. 1 Hvis dæk, motorer eller lign bliver defekte under et løb diskvalificeres køreren. Kritisk stop tildeles hvis f.eks. dæk der falder af, motorer der ryster løs og håndtag der går i stykker osv.

§16 Antal løb pr. gang

Stk. 1 Det tilstræbes at der afholdes mindst 3 GPér løb pr. gang.

§17 Start

Stk. 1 Mødetidspunkt er kl. 19.00. Eller ved løb ved Roenholts Track efter aftale

Stk. 2 Løbsstart er kl. 1930.

§18 Løbsafslutning

Stk. 1 Der køres et på forhånd fastlagt antal omgange, typisk 20. Stk. 2 Når den første bil når i mål, så diskvalificeres alle kørerer der endnu ikke har kørt ¾ af den fastlagte løbsstrækning, dvs. Når den første køre eks. har fuldendt 20 omgange så skal de resterende for ikke at diskvalificeres, være nået ud på omgang 15.

§19 Chikaner

Stk. 1 Der benyttes ikke chikaner.

§20 Dommer

Stk. 1 Der skal være en dommer tilstede under alle løb, der tæller i klubmesterskabet.

Stk. 2 Dommeren skal være upartisk i sine vurderinger

Stk. 3 Dommerens beslutning kan kun appelleres mod deponering af 20 kr i klubkassen.

Stk. 4 En appel behandles af bestyrelsen dvs. samtlige tilstedeværende medlemmer vha. afstemning. Den fremkomne beslutning er endelig. Hvis resultatet er en omstødelse af dommen, så betales de deponerede 20 kr tilbage, ellers tilfalder de klubkassen.

Stk. 5 Alle løb skal overværes af en tyvstartdommer. Denne rapporterer evt. overtrædelser til dommeren, som så idømmer en evt. straf.

§21 Ordensforskrifter

Stk. 1 Løbene afvikles i en sportslig let overgearet ånd .

Mandehørmernes Reglesæt